Vand, varme og el
Der betales aconto til varme sammen med opkrævning af fællesudgifter. Varmeopgørelser udsendes årligt 2-3 måneder efter forbrugsårets afslutning 31. marts. Vandforbruget indgår i fællesudgifterne. Hver husstand er forpligtet til at tilmelde sig en el-leverandør efter eget valg – der afregnes direkte med denne.
TV og Internet
Foreningen har etableret fibernet. Tilmeld dig en valgfri leverandør. YouSee leverer tv-signal med tre digitale pakker. Kontakt administrator, hvis du vil opsige eller ændre abonnementet. Kontakt selv YouSee Foreningsservice for tilmelding af TV.
Vaskeri
Foreningen har ikke vaskeri. Vaskemaskiner er tilladt, når de er installeret af en autoriseret installatør.
Forsikringsskader
Skader på indbo skal meldes til egen indboforsikring. Skader på bygningsdele meldes til foreningens forsikring her.
Fælles arbejdsdage
Foreningen har to årlige fælles arbejdsdage. Hold øje med opslag om disse i opgange eller porte.
Affald
Husk at følge kommunens regler for sortering. Erhverv opkræves særskilt for renovation.
Nøgler og dørskilte
Nøgler til lejlighederne, gård og hoveddør overdrages i forbindelse med salg. Navneskilte bestilles hos bestyrelsen.
Gårdlaug
Foreningen er ikke medlem af et gårdlaug.
Husdyr
Det er tilladt at holde almindelige husdyr, såfremt de ikke er til gene for ejendommen og dens beboere.
P-pladser / garager
Der er garager og P-pladser bag bygningen – disse er der venteliste til, ligesom til havestykkerne og kælderrummene. Se mere om parkering hos kommunen her.
Formand og bestyrelsesmedlemmer
Se opslag i opgangene.
Vicevært
Der er ikke tilknyttet vicevært.
Administrator
By og Bolig Ejendomsadministration. Se hjemmeside eller send en mail til post@byogbolig.com
Håndværkere tilknyttet foreningen
Se opslag i opgangene. Vær opmærksom på, at ved VVS-arbejder, som kræver central lukning, skal ejendommens VVS’er benyttes.
Her kan du finde regler for brug af pool- og fælleshus og reservere/leje fællesrummet i ejerforeningens fælleshus til et arrangement. Reservationen omfatter alene fællesrummet. Fitnessrum og pool-område kan ikke reserveres og må ikke benyttes i forbindelse med arrangementer, da de kan benyttes af ejerforeningens øvrige beboere i perioden.
Du kan finde en oversigt over hvilke datoer lokalet er ledigt her: Kalender 2026-2027
Der er to lejeperioder:
Mandag til torsdag kan lokalet lejes fra kl. 8.00 til 22.00. (Pris 200,- kr. per leje)
Fredag til søndag og helligdage kan lokalet lejes fra kl. 10.00 til 10.00 næste dag. (Pris 500,- kr. per leje)
Der kan også bookes ekstra dage før/efter selve arrangementet til klargøring/oprydning. Dette kræver dog, at man også betaler for lejen af lokalet for de ekstra dage. Hvis man f.eks. lejer det til arrangement fredag aften og gerne vil have lørdagen til at gøre rent i, skal begge dage bookes i kalenderen, og der skal betales to gange lejepris, dvs. 2 x 500 kr. Vil man også have torsdagen til at gøre klar, betales 200 kr. plus de 2 x 500 kr.
Lejen for reservation af lokalet opkræves af grundejerforeningen i den måned, der følger efter afholdelsen af arrangementet. Reservationen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse.
Lokalet bookes ved henvendelse til By og Bolig, joachim@byogbolig.com
Lokalet skal afleveres rengjort. Se yderligere information om vilkår for leje og andre regler for bug af fælleshus og pool i regelsættet for fælleshuset.
Andre forespørgsler, henvend dig til bestyrelsen via din poolrepræsentant eller formand.
Du kan finde en oversigt over hvilke datoer lokalet er ledigt her: Kalender 2026-2027
Her finder du foreningens nøgledokumenter, som vores administrator By & Bolig Ejendomsadministration opdaterer og vedligeholder.
Dokumenterne er tilgængelige døgnet rundt. Dokumenterne ligger som regel som pdf og læses ved brug af Adobe Reader, som kan hentes gratis fra nettet.